Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børne- og ungeråd

I Klub Guldberg arbejder vi med udviklingen af demokratiske dannelse og medbestemmelse, hvorfor vi har et børneråd for fritidsklubben samt et ungeråd for ungdomsklubben. I rådene sidder børn og unge fra alle årgange på klubben, hvor de vælger nye repræsentanter en gang om året. Der bliver løbende afholdt rådsmøde i afdelingerne, og hvis der er større emner, som skal debatteres/formidles kan der afholdes medlemsmøde for alle klubbens børn.

Rådene har medbestemmelse over en mindre del af klubbens aktivitetsbudget samt indflydelse på aktivitetstilbuddet, regler og retningslinjer mm. Hvis børn har forslag til  materialer og/eller ture kan de gå til deres repræsentant i børnerådet. Rådet må derefter forsøge at få ønsker og budget til at hænge sammen, understøttet af personalet selvfølgelig. 

Desuden har hvert aktivitetsteam et rådgivende børne-ekspertråd, som kan hjælpe personalet med hvad der rør sig på området. Ekspertrådet kommer med forslag til aktiviteter,  ønsker, indkøb og hvad der ellers hører under det pågældende aktivitetsteam. Der holdes møde ca. en gang hver anden måned