Da tingene i computerrummet dårligt tåler tumlende teenagere gælder der et sæt særligt stramme regler for ophold derinde :
- Man må ikke genere folk der sidder og spiller. Ingen dask i nakken, stjælen kasketter, trusler eller lignende.
- Det er forbudt at slukke andres computere, tage mus ud af maskinen, hive ledninger ud og/eller afbryde skærmen.
- Når man sidder og spiller skal man begrænse sit sprogbrug og toneleje. Det er i orden at leve sig ind i spillet, så længe ens begejstring/frustration ikke udtrykkes med vendinger som nedgører andres etnicitet, køn eller seksuelle præferencer.
- Hvis man benytter headset/hovedtelefoner er det ens eget ansvar ikke at komme til at råbe/ snakke meget højt.
- Man må IKKE arve andres tider, sælge eller forære sin tid til vennerne. Står en computer ledig kan den gives videre til den næste i køen, men KUN efter aftale med den voksne som har computerrummet. Det er heller ikke i orden ”lige at skulle prøve” mens andre har tid.
- Overtrædelse medfører en uges karantæne første gang og kan skaleres op for gentagne brud på reglerne.
- Det er strengt forbudt at installere snydeprogrammer, slette filer, ændre skærmopsætning eller på anden måde bevidst sabotere klubbens maskiner. Overtrædes dette kan det medføre permanent bortvisning fra computerummet.